Musical på Horsens Gymnasium


Hvert år sætter eleverne på Horsens Gymnasium en superfed musical op. Kvaliteten er altid i topklasse, og begivenheden sætter sit musikalske og kunstneriske præg på gymnasiet helt fra den hyggelige, intense og festlige musicalhyttetur i september til kulminationen med de afsluttende prøver og forestillinger i starten af februar.

Sidste år opførte vi musicalen ”Grease” på vores helt egen horsensianske måde. Der blev plads til både dygtigt skuespil, kærlighed og intriger, lækre dansemoves og svedig musik samt selvfølgelig masser af brylcreme i håret.

Musicalen er en af de absolut største begivenheder på Horsens Gymnasium. En begivenhed der samler elever fra alle studieretninger og fra alle årgange i et fælles projekt. De medvirkende spænder over skuespillere, sangere, musikere, dansere, sminkører, kostumefolk, kulissefolk, pr-crew, lys- og teknikfolk og praktiske hjælpende hænder til stort og småt undervejs. Der er spændende og udfordrende opgaver for enhver smag!

I videoen ovenfor får du et smugkig på, hvad der sker på musicalhytteturen.

Du kan se billeder fra sidste års forestilling her.

Se/gense sidste års forestilling herunder: