Kommende elever

 

Horsens Gymnasium: 2 introduktionsdage i 8. klasse i skoleåret 2011-2012

Formålet med at komme på besøg på Horsens Gymnasium 2 dage i 8. klasse er at give dig et indtryk af, hvordan det er at gå på skolen og i det almene gymnasium (stx). Vi glæder os til at præsentere dig for skolen, nogle af vore elever og 2 dage med spændende fag og emner.

Dag 1 vil du blive modtaget af en af skolens studievejledere. Her vil du få en introduktion til det almene gymnasium (stx) og de studieretninger, vi udbyder på Horsens Gymnasium. Studievejlederen viser dig også rundt på skolen. Herefter skal du have undervisning i et naturvidenskabeligt forløb (et samarbejde mellem et eller flere af fagene fysik, biologi og kemi), og dagen afsluttes med et kreativt fag.

Dag 2 skal du have undervisning i samfundsfag og engelsk, der vil arbejde sammen om et fælles tema. Dagen afsluttes med studievejlederen og et møde med udvalgte elever, ligesom du får mulighed for at stille spørgsmål til eleverne om at gå på Horsens Gymnasium.

Praktiske oplysninger:

Mødetid: Kl. 8.00 i kantinen, der ligger til højre for hovedindgangen. Her vil du blive modtaget af en af skolens studievejledere. Du får fri kl. 13.25 hver dag.

Skema: Studievejlederen udleverer et skema for de to dage.

Frikvarterer: Vi har et større frikvarter på 20 minutter mellem 1. og 2. blok fra kl. 9.35 – 9.55. Spisefrikvarteret ligger fra kl. 11.30 – 11.55 mellem 2. og 3. blok. Du kan tage madpakke med, og/eller du kan købe mad, frugt, slik og diverse vand i skolens kantine.

Medbring: Husk at medbringe papir, skriveredskaber og lommeregner.

Kontaktpersoner: Karina Andersen (skolens sekretær), Anne Toftild (studievejleder) eller Henriette Hartoft Andersen (Uddannelsesleder). Tlf. 76 26 15 00.