NYHEDER:
16. maj 2012:
Stud. snart - ud i den vide verden?
En ny tradition er født på HG. Elevrådet holdt rejseaften for kommende studenter.... Læs mere »
10. maj 2012:
Dust-busters
Pas på dine papirer og dit rod! Skolens oprydnings-team kommer før du ved af det...... Læs mere »
08. maj 2012:
Teatereftermiddag
Fredag d. 11 maj er ALLE velkomne til teatereftermiddag.... Læs mere »
03. maj 2012:
Københavnertur - nu på Facebook
To af skolens 1.g-klasser rapporterer direkte fra Kbh..... Læs mere »
02. maj 2012:
Optakt til GIRO´en
På mandag kommer det italienske cykel-cirkus til Horsens. Læs mere »
Arkiv
27. august 2011:
Middelalderfestival i Horsens (Nyhed 28)
I I weekenden løb Middelalderfestivallen af stabelen for ...gangI weekenden løb Middelalderfes Læs mere »
14/02 2012
Bloddryppende succes
Onsdag d. 8. februar var der premiere på musicalen, "A Murder Ballad", og det var på alle måder en fantastisk flot aften på Horsens Gymnasium. Knapt 500 tilskuere mødte op, så ekstra stole måtte i brug, og eleverne leverede en kraftpræstation, som publikum kvitterede for med l
angvarige klapsavler og mange fremkaldelser.
Dramaet, skrevet af en af skolens egne lærere, Mads Zaar Riisberg, var drabeligt, absurd og humoristisk med velkomne lokale stikpiller til både Horsens og "X-factor-kulturen".
Skuespillerne, med Mikkel Jensen i hovedrollen, leverede sprudlende og talentfulde præstationer, hvor mange typer af registre skulle i brug fra det undrende til det rapkæftede, fra det dæmpede til det desperate, fra det normale til det vanvittige - originalt og dynamisk instrueret af skolens dramalærer Louise Juul-Nielsen.
Årets forestilling har udfordret de elever, der har arbejdet med kulisser, rekvisitter, kostumer og sminke, men også her gik det drabelige, absurde og humoristiske op i en højere, flot enhed, ligesom lyd og lys fungerede perfekt denne premiereaften.
På den musikalske side var der mange kendte og iørefaldende stykker med referencer til blandt andre Nick Cave og Metallica. Et veloplagt orkester og kor under ledelse af musiklærer Ole Hannibal Bruun akkompagnerede de mange sange og danse, professionelt instrueret af Anne Juhl Nielsen. Forestillingen var på én gang et festfyrværkeri af energi og talent og samtidig et foruroligende memento til alle i salen om, at livet rummer mange absurde forestillinger.
TAK for en fantastisk aften til alle de medvirkende, både på og bag scenen, og tak til Hans-Henrik Deichmann, der endnu engang har været tovholder i hele processen. Vi glæder os til næste år, og siger med vemod farvel til de 3.g.-elever, for hvem dette var deres sidste forestilling på Horsens Gymnasium.
Henriette Hartoft Andersen.

















