Gamle elever på Horsens Gymnasium
(tidl. Horsens Amtsgymnasium)
Horsens Gymnasium afholdt for få år siden 25-års jubilæum. Det betød, at vi sommeren 2008 kunne sige ”velkommen tilbage” til første hold studenter med 25 års jubilæum.
I den anledning – og for årene fremover – oprettede vi denne service for gamle elever.
Du kan bruge siden her til at samle din gamle klasse. Om det er i anledning af 10 – 20 – eller 25-års jubilæum eller det blot er for at holde en uformel kontakt, det blander vi os ikke i. Skolen stiller en side til rådighed for hver eneste af de mange klasser, der hidtil har afsluttet deres 3-årige forløb med en studentereksamen fra Horsens Gymnasium / Horsens Amtsgymnasium.
Først finder du din klasses side. Den er navngivet efter afgangsår og klassebogstav. Hvis du gik i den 3.y, der blev studenter sommeren 1994 leder du efter 1994y.
På siden kan du efterlade dit navn og måske skrive adresse, e-mail og en kort besked til dine klassekammerater.
Vi har lavet en meget enkel opbygning, der ikke kræver nogen form for login eller kode. Det betyder i princippet, at alle og enhver kan kigge dig over skulderen. Derfor bør du kun lægge de oplysninger, du ønsker at dele med andre.
Vi beder om, at alle holder en sober tone og ikke misbruger siden. Den er primært tænkt som en adresseliste, ikke som et chatforum. Derfor forbeholder Horsens Gymnasium sig retten til uden varsel at slette indhold, der ikke passer til sidens formål.
Venlig hilsen
Jens Skov
Horsens Gymnasium
Find din klasse her