Cambridge Certificate of Advanced English

 

 

På Horsens Gymnasium tilbyder vi fra september 2008 særligt interesserede elever mulighed for at udvide deres engelskkundskaber med henblik på studie- og karriereophold i den engelsktalende verden.

 

Cambridge Certificate in Advanced English er en internationalt anerkendt eksamen for alle, der ikke har engelsk som deres første sprog. Hvis du påtænker at lægge en del af dine fremtidige studier i udlandet eller har en forventning om at arbejde i et internationalt firma, hvor kommunikationssproget er engelsk, vil du med dette certifikat kunne dokumentere dine kvalifikationer i engelsk.

 

Indholdsmæssigt fokuserer CAE på en udvidet kommunikationsevne og sproglig kompetence. Kurset er således bredt sprogligt orienteret.

 

Niveaumæssigt har CAE en sværhedsgrad, der svarer til at en engelsk A-niveau elev vil kunne gennemføre det, men af praktiske grunde skal danske elever tage eksamen i slutningen af 2g.

 

Kan du kommunikere ubesværet på engelsk og er du sprogligt interesseret, er CAE sikkert noget for dig. (for mere konkrete krav, klik her)

 

Det koster ikke noget at deltage i undervisningen, men materialer og tilmelding til eksamen udgør ca. 2000 kr., som du selv skal betale.  

 

Klik her for en mere detaljeret beskrivelse af CAE på Horsens Gymnasium.

 

Endvidere kan du kontakte Steen Laursen la@hag-gym.dk eller Vibeke Mathiassen vm@hag-gym.dk

| Horsens Gymnasium | Højen 1 | 8700 Horsens | TLF 76 26 15 00 | FAX 75 64 13 28 | CVR 29 55 09 80 | EAN 5798 000 556 157 | |