Studierapporten
Hvad er Studierapporten?
Studierapporten er et led i evalueringen og dokumenteringen af AT. Det er en oversigt over den enkelte elevs arbejde i AT gennem de 3 år.
Klassens team har det overordnede ansvar for studierapporten.
Hvorfor er der en Studierapport?
Studierapporten skal dokumentere elevens samlede kompetenceudvikling gennem de 3 år. Den skal medbringes og danne baggrund for en dialog om problemstillinger fra elevens samlede forløb i AT ved den afsluttende prøve.
Hvem er ansvarlig for udarbejdelsen af Studierapporten?
Studierapporten udarbejdes i et samarbejde mellem elev og lærere. Det er elevens ansvar, at studierapporten udfyldes.
Hvad skal Studierapporten indeholde?
Studierapporten skal have et omfang på 1 – 3 sider og indeholde en oversigt over
- de emner, der er arbejdet med
- de fag og faglige hovedområder, der er indgået i arbejdet på hvert klassetrin
- de faglige mål og kompetencemål, der er formuleret i arbejdet med det enkelte emne
- de produktformer, emneforløbene er afsluttet med
- de evalueringsformer, der er anvendt.
Hvor er Studierapporten?
Studieplanen er lagt ind i Fronter, som en skabelon. I rummene 1a AT, 1b AT…..er oprettet en afleveringsmappe, der hedder Studierapport. Dette dokument skal gemmes, løbende redigeres og gemmes, så det samme dokument kan følge eleven alle 3 år.
Navigationsstien er
Fronter – 1a AT – studierapport – studierapport – studierapport, udfyldt grundforløb.doc – gem – på eget drev – foretag aflevering: upload fil – gennemse – hent studierapport, udfyldt grundforløb.doc – gem – lille pil til venstre for dokumentet – rediger fil – skriv nyt – gem.
Herefter kun lille pil til venstre – rediger fil – skriv nyt – gem hver gang, der skrives til.