Arrangementer
· D.6. oktober 11.00 – 11.30: ”Klima-stand up” med Mads Brynnum.

Født: 1979 i Herlev
Du kender ham fra:
DM i stand-up, hvor han vandt i 2004, Lørdagskartellet på Radio 100FM, showet ”Dø af grin”, Comedy Canal Tour i København og ikke mindst open mikes på såvel Kulkafeen som Comedy Zoo.
Mads kan finde på at snakke om:
Mænd i shorts, overskæg, terror, politik og andre ting du ikke vidste var sjove.
Det vidste du ikke om ham:
Har en hunkat der lyder navnet Steffen.
Kort om Mads:
I Mads’ verden er ord som ”brilleabe” og ”studentikos” nærmest komplimenter, og hans nærmest nørdede tilgang til verden giver ham en unik stil. Han ser verden på sin helt egen måde og deler den hellere end gerne med publikum på overraskende og suverænt morsomme måder. Det har medført en førsteplads ved DM i stand-up, en fast plads på skribentholdet på Radio 100FM og hans eget program på samme station. Og så har han også med typisk sans for nytænkning opfundet Comedy Canal Touren - en slags sampak med havnerundfart og stand-up.
· D. 21.oktober: Temadag for hele skolen.
Programmet for dagen er (ændringer vil forekomme)
Klimakonference
Energiminister for en dag
D. 21.oktober 2009
8.00 Fælles velkomst
8.10 Eleverne starter i stamklasser for at blive registreret og fordele energiminister-roller. Hver elev trækker et land.
De lærere, som skal med ud i klassen, skal være klar til at informere om dagens forløb. Her udleveres også den problemformulering, som kommer til at styre dagen (endnu under udarbejdelse).
9.00 - 10.30 Oplæg om klimaproblematikken efterfulgt af spørgsmål og diskussion.
10.45 – 12.00 Energiministrene (eleverne) arbejder med landeprofiler sammen med en landeekspert. Dette forgår på tværs af klasserne. Ministrene forbereder et oplæg på ca.2 min.
12.00 – 12.30 Frokost.
12.30 – 13.00 Landegrupperne i de enkelte stamklasser mødes for at koordinere indlæg.
Hver gruppe blive enige om, hvem der skal repræsentere gruppen til det indledende indlæg ude i de enkelte klasser.
13.00 – 14.30 Hele stamklassen mødes for at forhandle.
14.45 – 15.00 Afslutning
· D.18. november kl.19.30-21.00: Aftenarrangement med Maiken Lolck.
Maiken Lolck er PhD fra Århus Universitet og beskæftiger sig med klima og iskerneboringer. Hun er forfatter til bogen ”Klima, kold krig og iskerner”.
Forlagets beskrivelse
En regnfuld sommerdag i 1952 begyndte den unge fysiker Willi Dansgaard at indsamle regnvandsprøver i sin villahave i Herlev. En efterfølgende analyse viste, at der var en sammenhæng mellem regnens indhold af ilt-isotoper og lufttemperaturen. Denne opdagelse blev startskuddet til et af de mest succesfulde danske forskningsprojekter inden for de seneste 50 år.
Klima, Kold Krig og Iskerner er dels historien om, hvordan Dansgaards opdagelse blev anvendt til at opnå information om klimaets ændringer de sidste 100.000 år gennem studiet af grønlandske iskerner, og dels historien om, hvordan økonomiske og politiske forhold - ikke mindst den Kolde Krig - havde afgørende indflydelse på forskningens udvikling. F.eks. var det amerikanske militære interesser i at skjule atommissiler under den grønlandske indlandsis, der førte til den første dybdeboring i slutningen af 1960´erne.
Det er også historien om, hvordan moderne forskning ikke blot handler om at få de gode idéer, men i lige så høj grad handler om at etablere internationalt samarbejde, skaffe økonomisk støtte og udvikle den nødvendige teknologi for at føre idéerne ud i livet