GYMuSKO (Gymnasium – Museum – Skole)

Horsens Gymnasium deltager i pilotprojektet GYMuSKO, hvor intrface-partnerskaber (ungdomuddannelse + museum, se www.intrface.dk) samarbejder i triumvirater med lokale folkeskoler. Meningsfulde brobygningsforløb mellem folkeskole og ungdomsuddannelse er én af gevinsterne ved denne type samarbejde, som samtidigt bringer folkeskolelærere, lærere ved ungdomsuddannelser og museumsmedarbejdere tæt på hinandens professionelle virke.

Der er ni deltagere, fordelt i tre kommuner: Viborg, Mariagerfjord og Horsens.

GYMuSKO Horsens: Horsens Gymnasium, Danmarks Industrimuseum, Østerhåbskolen.

GYMuSKO Viborg: Viborg Gymnasium og HF, Viborg Museum, Løgstrup Skole

GYMuSKO Hobro: Tradium HHX Hobro, GASmuseet, Bymarkskolen

Projektleder er Sally Thorhauge, Horsens Gymnasium.

GYMuSKO er støttet af det Nationale Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling og har hjemsted på Danmarks Industrimuseum. GYMuSKO planlægges videreført som et 2-årigt projekt med deltagelse af i alt tolv gymnasium-museum-skole triumvirater og tilknyttet følgeforskning.