Horsens Gymnasium er medlem af Foreningen intrface

Foreningens grundvedtægter

  1. at etablere, udvikle og vedligeholde samarbejder mellem de gymnasiale ud­dannelser og museer m.h.p. udvikling af skolerelevante undervisningsforløb
  2. at gennemføre, evaluere og videndele om disse undervisningsforløb og der­efter stille forløb og erfaringerne til rådighed på skolerne og museerne bl.a. via intrface websitet.

Foreningen startede i 2008 som et 3-årigt udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland og Kulturstyrelsen. Lektor Sally Thorhauge, Horsens Gymnasium, tog initiativ til projektet, skrev det hjem og var projektleder. Siden er intrface blevet en forening med vedtægter og en bestyrelse, hvis formand er Rektor Jens Skov. Foreningen drives af Sally Thorhauge, som sammen med museumsleder Ole Puggaard fra Industrimuseet udgør foreningens sekretariat. Sekretariatet har i de sidste to år taget initiativ til mange nye projekter, bl.a. GYMuSKO, som beskrives andetsteds på Horsens Gymnasiums hjemmeside. Ved udgangen af 2016 består medlemmerne af 80 ungdomsuddannelser og museer fordelt i hele landet. Læs mere på www.intrface.dk