Nye studenter på Horsens Gymnasium

PJM_3747juni 20, 2016

Foto: Mette Ramsing

Mandag d.20.juni blev Jacob Karlsen og Emma Herting dette års første studenter på Horsens Gymnasium. Emma har gået på studieretningen med bioteknologi, matematik og fysik. Hun afsluttede på fornem vis den sidste eksamen i almen studieforberedelse med karakteren 12. Jacob var ligeledes oppe i almen studieforberedelse fik et flot 10-tal for præstationen. Jacob har fulgt studieretningen med samfundsfag, matematik og engelsk. Efter afsluttet eksamen snakkede vi kort med dem om deres tid som elever på Horsens Gymnasium.

Jacob hæftede sig ved, at han især har værdsat de mange gode sociale relationer, som blev etableret i gymnasietiden, hvor mødet med nye mennesker og etablering af nye venskaber har betydet meget. Jacob føler selv, at han i gymnasiet har udviklet stærke sociale kompetencer og lært at indgå i forskellige former for samarbejde.

Emma flyttede fra Holte til Horsens, før hun startede på Horsens Gymnasium, og derfor har det især været etableringen af sociale forbindelser, der var vigtigt. Desuden fremhæver hun at man på Horsens Gymnasium lærer at arbejde sammen, lærer at se andres behov og opnår større viden om sig selv.

PJM_3737juni 20, 2016

Emma Herting og Jacob Karlsen hejser flaget som de første studenter på Horsens Gymnasium 2016. Foto: Mette Ramsing

Næste spørgsmål var ”Hvad skal i lave næste år?”. Jacob skal arbejde som tilkaldevikar på Dagnæsskolen i næste skoleår. Han har selv søgt jobbet, fordi det kan bruges fremadrettet og fordi det giver mulighed for at bruge den faglige viden, han har fået i gymnasiet. Derefter vil han gerne rejse. Jacobs fremtidsplaner har retning mod at blive flyveleder eller pilot, da han trives med at have ansvar, samt ønsker at arbejde med styring og koordinering.

Emma vil søge arbejde ved et ældrecenter, hvor hun regner hun med at få praktisk indsigt i, hvordan man tager vare på et andet menneske. Desuden håber hun via arbejdet at gøre ældre menneskers verden lidt grønnere og måske kan jobbet også hjælpe med afklaringen af hendes fremtid. Emma vil gerne uddanne sig til læge eller arbejde med medicinsk forskning, biokemi eller udvikling af lægemidler.

”Har i et godt råd til kommende 1.g’ere?” var det næste spørgsmål og her svarer Emmas hurtigt: ”Spring ud i det og nyd det. Lad dig ikke slå ud af karakterkrav. Vægt det sociale på gymnasiet.” Jacob anbefaler også at satse på de sociale forbindelser. Desuden mener han det er vigtigt at være åben og tage imod de udfordringer man møder i gymnasiet.

PJM_3753juni 20, 2016

En glad rektor Jens Skov med den nye student Emma Herting. Foto: Mette Ramsing

Til sidst har Emma et særligt budskab til kommende elever på Horsens Gymnasium: ”Tro på du kan klare det, selvom det ser svært ud”. Emma er selv ordblind og lærte først at læse i 5.klasse. Hun fandt først ud af at hun er ordblind, da hun kom i gymnasiet, hvorefter hun fik hjælp – fx i form af IT-rygsæk. Det har givet læseudfordringer, men øvelse gør mester og det kan godt lykkes med hårdt arbejde selvom man er ordblind. For Jacob er denne uge speciel, da Jacobs tvillingesøster på onsdag også bliver student på Horsens Gymnasium.

Se flere billeder nedenfor.