Noter

At tage meningsfulde noter handler om at kunne overskue tekster, undervisning og fag, der nogle gange kan virke uoverskuelige. Du skal blandt andet kunne forstå og fastholde ‘guldkornene’, skelne væsentligt fra uvæsentligt og huske begreber.

Når du tager noter, er det derfor både:

for at huske stof, du har læst eller hørt

for at forstå eller skabe overblik over stof, du har læst eller hørt

Når du tager noter, skriver du til dig selv. Teknikkerne fra den blå metrolinje kan derfor ofte overføres direkte til notetagning, når formålet er at forstå eller skabe overblik.

Hvis noternes formål derimod er at huske det gennemgåede stof, er der imidlertid god mening i at skrive mere systematisk ved fx at anvende notatark.

De enkelte teknikker, du introduceres til herunder, vil opleves forskelligt af forskellige elever. Det er derfor vigtigt, at du finder frem til, hvad der virker bedst for dig. Det vigtigste er, at du rent faktisk tager noter.

Konkrete teknikker

Mindmap

Du starter med at skrive dit emne i en cirkel midt på et stykke blankt papir. Herefter skriver du dine umiddelbare associationer i nye cirkler rundt om cirklen med dit emne. Du skal forbinde de nye cirkler med emnecirklen via pile/streger. Herefter arbejder du dig på samme måde videre ud fra de nye cirkler. På denne måde opbygger du et netværk af associationer med indbyrdes sammenhænge.

    Når du bruger mindmapping som “stofgenereringsteknik”, er det vigtigt, at du ikke er for kritisk i forhold til, hvad du medtager i din mindmap.

    Alternativt til papir findes der specialiserede computerprogrammer til mindmapping, der opererer ud fra samme princip – se fx eksemplet nedenfor.

Mindmapping kan laves individuelt eller i grupper.

Mindmapping er desuden anvendeligt som redskab til notatskrivning og til strukturering af allerede kendt stof.

Et eksempel på en mindmap om syrer og baser kan ses her:

Tænkenoter

At skrive tænkenoter er en metode til at udvælge det stof fra en læst tekst, du finder mest væsentligt. Når man arbejder med denne metode bliver du bedre til at sortere mindre væsentlige aspekter i en tekst fra.

I praksis arbejder du på følgende måde:

  • Først skriver du en halv side om den læste tekst
  • Derefter reducerer du din halve side til 5 linier
  • Endelig reducerer du dine 5 linier til 2 linier, der omfatter det, du finder mest væsentligt

Notatark

Du kan i nogle tilfælde med fordel arbejde med præfabrikerede notatark. Her skriver du ind i en struktur, som du (eller din lærer) finder hensigtsmæssig.

Et præfabrikeret notatark kan hjælpe med at holde en fornuftig struktur på noterne – noget, der kan være svært, da noteskrivning kan være ret hektisk.

    Et præfabrikeret notatark kan fx bare være to kolonner i et dokument – en til overskrifter/stikord og en til uddybende forklaringer, men det kan også være et begrebsark, du får af din lærer sammen med lektierne, og som du skal udfylde, imens du læser.

Eksempel på notatark.docx

Noter direkte i teksten

Det har sine åbenlyse fordele at skrive noter direkte i det materiale, man skriver noter til – du har dermed altid dine noter lige ved hånden, når du efterfølgende arbejder med materialet.

Det har dog også sine ulemper: Ofte er der meget begrænset plads, og hvis der er tale om bøger, du har lånt (fx på biblioteket eller fra bogkælderen), du ikke skrive i dem.

Noter direkte i udleverede fotokopier

Hvis du får udleveret materiale i fotokopi, kan du ofte med fordel lave din noteaktivitet direkte i materialet. Du kan fx markere væsentlige passager i teksten (over- eller understregning) og/eller skrive uddybende forklaringer til udvalgte passager.

Noter i lånte bøger o.lign.

Hvis du arbejder med lånte bøger o.lign. må du ikke skrive i dem. Du kan her med fordel bruge forskellige typer af selvklæbende sedler, der er nemme at fjerne efterfølgende. Sådanne selvklæbende sedler kan også gøre det nemmere at “finde rundt” i en bog.