Elev

IT-systemer på Horsens Gymnasium

Skolen har en række stationære pc’er, som du kan bruge i forbindelse med undervisningen. På pc’erne finder du Office 2003 og en række af de programmer, vi bruger i undervisningen. Du bliver introduceret til de forskellige fagprogrammer af dine lærere.

Du kan også fra de stationære pc’er printe dine filer. De første 150 sider pr. år er gratis.

Når du starter på skolen får du brugernavn og password til skolens 3 it-systemer: Det lokale netværk, Lectio og Google Apps. Med brugernavnet til det lokale netværk får du også adgang til internettet fra din egen bærbare pc.

Du får ved skolestart en kort introduktion til Lectio og Google Docs af datavejlederne.

Alle undervisningslokalerne er udstyret med interaktive tavler.

Kan jeg bruge min egen bærbare på skolen?

Ja, det kan du godt – forudsat at flg. er opfyldt:

  • Du skal have et trådløst netkort, der mindst opfylder 820.11g-standarden. Det gør alle nyere netkort.
  • Du skal have et opdateret antivirus-program på din PC. Læs længere nede om gratis anti-virus.
  • Din Windows skal være opdateret med de nyeste rettelser fra Windows Update.

Vi har trådløst netværk, der dækker hele skolen. For at komme på internettet via det trådløse netværk, skal du benytte det brugernavn og den adgangskode, du får til skolens IT-system. Du kan p.t. ikke bruge skolens printere fra din egen bærbare.
De fleste Windows PC’er bliver i dag solgt med et antivirusprogram, der er gratis de første 2 måneder. Derefter skal du betale for at bruge det. Glemt det! Brug i stedet et gratis (og godt) antivirus program: AVG. Det kan du hente her: http://free.grisoft.com. Inden du installerer det, skal du først fjerne det oprindelige antivirus program. Få en bekendt til at hjælpe dig, hvis du ikke ved, hvordan man gør.
Der findes til stadighed fejl og sikkerhedsbrister i Windows. Det er vigtigt, at du løbende får opdateret din PC. Det kan du gøre her: http://update.microsoft.com .
Hvis ikke din antivirus fungerer eller du er bagud med opdateringerne til Windows, vil der være for stor risiko for at du kan inficere skolens øvrige computere med virus og andet ”it-snavs” – eller at du selv modtager noget uønsket software!
Skolen skal kunne dokumentere, hvem der har brugt skolens netværk, hvis der har fundet et misbrug sted. Derfor bliver din PC automatisk registreret på netværket.
For en god ordens skyld: Skolen er ikke på nogen måde ansvarlig for, hvad der måtte ske med din PC, hvis du tager den med i skole. Hvis du får virus, eller et program holder op med at fungere, så er det ikke skolens ansvar og ikke datavejlederne, der skal løse dit problem. Det skal du selv sørge for. Du er dog velkommen til at søge et godt råd.