PRAKTISKE FORHOLD – SKRIFTLIG EKSAMEN 2016

Mobiltelefoner:

Hvis I har mobiltelefon med, skal den være helt slukket og ligge fremme på bordet i prøvelokalet. Hvis den ringer under prøven, I modtager en besked, eller I kommunikerer med andre, anses det for SNYD, og I bortvises fra lokalet.

Opsætning, nedtagning og brug af PC’ere og printere:

Husk: Brug af computer er ikke obligatorisk. Det er også tilladt at skrive i hånden.

  • PC´ere + printere stilles op samme morgen som prøven.
  • PC´ere og printerne må gerne blive stående på skolen til næste prøve – enten hos sekretærerne eller på en af de andre kontorer på A-gangen (på eget ansvar).
  • Hver elev skal medtage sin egen computer og printer. Man kan altså ikke låne en andens computer eller printer undervejs i prøven.
  • Der vil være to stik til rådighed pr. plads. Medbring selv stikdåse, hvis du skal bruge flere.
  • Du skal selv kunne klare evt. PC- og printerproblemer. Husk ekstra toner/blækpatroner til din printer.
  • HUSK AT GEMME OFTE PÅ HARDDISKEN – og på et medbragt USB-stik!!!
  • Bemærk, at I selv har ansvaret for jeres computere og printere.

Mødetid:

  • I skal møde senest 15 minutter før prøvens start – se også oversigten i Lectio. Vi lukker dørene til prøvelokalet (Hallen, D-fløjen og B-fløjen) 15 minutter før, prøven begynder.

Pladser:

  • I hallen:

I har på forhånd fået tildelt en plads. Vil blive slået op på opslagstavler i mellemgangen ind til hallen. I kan ikke regne med, at I har den samme plads hver prøvedag.

I B- eller D-fløjen:

I får tildelt et lokale, men ikke en plads. Sæt jer, hvor vagterne anviser det.

Papir:

  • Der vil ligge papir ved indgangen til hallen og B-fløjen. Hver elev er selv ansvarlig for at tage fra den rette bunke inden prøvens start.
  • Man kan få mere papir under prøven ved henvendelse til vagterne.
  • Man skal selv medbringe hvidt printerpapir.
  • Sidehovederne (se øverst) skal være udfyldt inden prøvens start.

Aflevering:

  • Til skriftlig eksamen beslutter I selv, hvornår I vil gå, men skolen anbefaler på det kraftigste, at I arbejder hele den udmeldte tid.
  • Opgaverne skal være udskrevet og underskrevet inden prøvens afslutning og afleveret til vagterne til tiden. Læg mærke til, at I skal skrive under på omslaget.
  • I er selv ansvarlige for at aflevere de rigtige ark i omslaget til vagterne.

Udgang fra hallen, B- og D-fløjen:

  • Hvis man skal på toilettet, skal man inden have kontakt med en af vagterne, som giver tilladelse til at rejse sig fra sin plads.
  • Det sidste kvarter må man ikke forlade hallen, D-fløjen eller B-fløjen, før alle har afleveret deres opgaver.
  • Man skal fjerne evt. affald fra sin plads. Ekstra rent papir skal blive liggende.

Utilsigtet kommunikation og begrænset netadgang til eksamen:

For nærmere information og præcisering af bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen se nedenfor! Det er meget vigtigt, at I sætter jer ind i disse ikke helt nemme regler – jævnfør også eksamensorienteringen ved studievejlederne i klasserne.

 

Held og lykke med skriftlige årsprøver og eventuelt skriftlig eksamen 2016! 

Hans Henrik Danielsen (HH).

Ved skriftlige og mundtlige eksamener arbejder vi ud fra eksamensbekendtgørelsen, som I kan finde på følgende adresse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179722