Hvad er en DHO?
Her finder du
Bedømmelse
Besvarelsen bedømmes af dine vejledere. Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Karakteren indgår i standpunkts- og/eller årskarakteren i de valgte fag.
Den skriftlige besvarelse af dansk-historie opgaven:
Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering.
Ved bedømmelsen lægges vægt på:
– Overensstemmelsen mellem besvarelsen og opgaveformuleringen
– Eksaminandens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof
– Problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet
– Dokumentation
– Formalia, herunder indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste
– Formidlingen af stoffet.
Den mundtlige evaluering af dansk-historieopgaven
Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den enkelte elevs opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. I den forbindelse vil eleverne allerede i 1.g prøve at skulle indgå i dialog om et større selvstændigt skriftligt produkt, som de skal i forbindelse med deres SRO og SRP.
Den enkelte elev skal til den mundtlige evaluering præsentere opgavekonklusionen samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene.
Vejlederne har på forhånd læst opgaven og forberedt enkelte spørgsmål til dele af opgaven, som de ønsker at
få uddybet. Efter den mundtlige fremlæggelse giver vejlederne en samlet fremadrettet evaluering, som den enkelte elev
kan bruge i sit videre arbejde frem mod SRO og SRP.
Evalueringen fokuserer på den samlede præstation dvs. både DHO og den mundtlige fremlæggelse.
Krav til større skriftlige opgaver på gymnasiet: De 5 F’er
Fordybelse
- At du kan udvælge de rette faglige teorier og metoder til at løse den faglige problemstilling
- At du kan udvælge, anvende og inddrage relevant faglig baggrundsstof i løsningen af problemstillingen
- At du kan kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner til at løse den faglige problemstilling
- At du kan forholde dig kritisk til emnet og stoffet på et fagligt og metodisk grundlag
- At din bearbejdning lever op til fagenes faglige mål.
Form
Du skal i din besvarelse vise, at du kan strukturere dit stof i overensstemmelse med de krav, der stilles til en større faglig opgave med en kompleks problemstilling. Overordnet set skal projektet have en indledning, en midte (hoveddel) og en konklusion (afslutning). Disse tre dele skal ikke stå side om side, men udgøre et sammenhængende hele med en klar progression.
Under ”Disponering” kan du læse mere om, hvordan du skal strukturere din opgave.
Formidling
Du skal formulere dig klart, korrekt og forståeligt. Et knudret og tungt fagsprog med lange, indviklede sætninger er ikke nødvendigvis et tegn på høj faglighed, snarere tvært imod.
Et andet væsentligt krav til faglig formidling er, at du inddrager relevante fagbegreber. Når du bruger fagbegreber, skal du være præcis. Du skal vise, at du har forstået begreberne og kan bruge dem i de rigtige sammenhænge og om de rigtige ting. Hvis du er upræcis eller sløset med faglige begreber, vil det ofte blive opfattet som et tegn på, at du ikke har forstået dem godt nok eller ikke arbejdet tiltrækkelig grundigt med det stof eller den teori, som begreberne knytter an til.
Formalia
Du skal demonstrere, at du ved, hvilke formelle krav, der stilles til en større faglig opgave, herunder
- Citatteknik
- Noter
- Kilde- og litteraturfortegnelse
- Bilag.
Under Formalia kan du læse mere om, hvordan du skal citere, skriver noter mv.
At opgaven er besvaret fyldestgørende betyder b.la.:
- At der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
- At alle de dele, der skal være i opgaven er med. Fx er en opgave uden en indholdsfortegnelse eller en litteraturliste ikke fyldestgørende, ligesom en opgave uden en konklusion heller ikke er det.
- At der er inddraget tilstrækkeligt materiale i forhold til den valgte problemstilling
- At redegørelser og analyser er gennemarbejdede og lever op til de relevante faglige mål
- At sproget er gennemarbejdet og fagbegreberne velvalgte.
Opgaveformuleringen
Du skal selv være med til at lave et udkast til opgaveformuleringen, det vil sige, at du skal gøre dig helt klart, hvad opgaven skal indeholde. Når du har gjort det og snakket med din vejleder, laver vejlederen den endelige opgaveformulering.
Opgaveformuleringens opbygning
De fleste opgaveformuleringer er bygget sådan op, at man først skal redegøre for noget, så analysere, undersøge eller forklare noget, og til sidst diskutere eller vurdere noget. Ideen med denne opbygning af opgaveformuleringen er at skabe rammerne for en klar progression i arbejdet med emnet og stoffet, sådan at der sker en bevægelse fra det enkle til det komplekse og fra det kendte til det stadigt mere ukendte. På den måde stilles der også større og større krav til den selvstændige bearbejdning af stoffet, efterhånden som opgavebesvarelsen skrider frem.
Modellen nedenfor viser en typisk opgaveformulerings opbygning:
Forstå opgaveformuleringen
Det er vigtigt, at man besvarer alle delene i opgaveformuleringen, og at man besvarer dem rigtigt. For at kunne det, skal man have forstået opgaveformulering, og hvad den kræver af én ned i enkeltdelene. Det betyder også, at man skal læse opgaveformuleringen grundigt igennem op til flere gange.
Én af de ting, man skal være særlig opmærksom på, er de ord og formuleringer, der fortæller én, hvordan man skal bearbejde stoffet. Det er typisk ord som ”redegør for”, ”analyser og fortolk”, ”undersøg”, ”sammenlign” og ”diskuter”, der signalerer, hvordan man skal gå til stoffet.
Under Fremstillingsformer kan du læse mere om, hvad sådanne ord betyder.
En anden ting, man skal være opmærksom på er, hvordan opgaveformuleringens dele hænger sammen. Man skal ikke forstå redegørelses-, analyse- og diskussionsdelen som adskilte størrelser, men som et sammenhængende hele, hvor delene bygger oven på hinanden. Det skal de også gøre i din besvarelse.
Hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du skal forstå opgaveformuleringen, så spørg dine vejledere.
Opgaveformuleringen er din ledestjerne
Det er en god idé at have opgaveformuleringen foran sig under hele skriveprocessen. Det er den, man skal styre efter, og det er den, man hele tiden skal vende tilbage til for at tjekke, at man holder den kurs, som den har sat. Og jo mere kompleks og detaljeret opgaveformuleringen er, desto vigtigere er det, man ofte holder det, man skriver, op imod opgaveformuleringens krav. Tag gerne en kopi af opgaveformuleringen, som du kan have hos dig, da du jo også skal bruge opgaveformuleringen som en pæn forside til din opgave.
Man kan evt. spørge sig selv: Hvordan hænger det, jeg har skrevet, sammen med opgaveformuleringen? Hvor er jeg i opgaveformuleringen?
Hvis man ikke kan give et godt svar på de spørgsmål, vil det mange gange være fordi, man har tabt kursen. I så fald må man lave nogle justeringer, så man kommer på rette kurs igen.
Du bør spørge dine vejledere til råds, hvis du har svært ved at få din opgave til at matche opgaveformuleringens krav.
Om DHO fra læreplaner i dansk og historie:
I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et
obligatorisk forløb i samspil mellem dansk og historie med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene.
Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin
opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.