Samfund

Klik her for at se studieretningsfolderen eller læs om de oprettede samfundsfaglige studieretninger herunder.

Samfund – Udvikling, Politik & Økonomi

I samfundsfag får du forudsætninger for at forstå den ændrede verden, du lever i – både lokalt, nationalt og globalt – og de kræfter, der påvirker samfundsudviklingen og din egen
tilværelse. Det kan være globalisering, terrorisme, indvandring samt bl.a. USA’s, EU’s og Kinas betydning i det internationale politiske system. Det kunne også være spørgsmålet om klimaforandringer og bæredygtighed, som specielt skaber problemer og konflikter på dele af det afrikanske kontinent. Gennem diskussion og undersøgelser bliver du bedre i stand til at forstå og deltage i den demokratiske debat. Du lærer ligeledes at gennemføre og vurdere undersøgelser i samfundet.

I engelsk vil du få større indsigt i de engelsktalende landes litteratur, kultur og samfundsforhold. Du vil arbejde med sproget både mundtligt og skriftligt i forbindelse med tekst, film og
digitale medier. Faget engelsk giver dig gode forudsætninger for at begå dig i en globaliseret verden, hvor det engelske sprog får større og større betydning.

I matematik skal du bl.a. lære, hvad tal fortæller dig om samfundet. Du lærer også en række metoder, så du kan opstille modeller, der beskriver verden. Du ser, hvordan faget kan samarbejde med andre fag. Matematik gør dig således bedre til at besvare de statistiske og økonomiske spørgsmål, der stilles i samfundsfag.

Spørgsmål?

Kontakt en vejleder hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om den samfundsfaglige linje.